Gæsteforelæsning Interkulturel forståelse og kulturteori

november 1, 2010 by
Kære 1. semester!
I inviteres hermed til gæsteforelæsning v/ Hans Gullestrup arrangeret af Kulturforståelse og SIV, D. 4/11 2010 kl. 8.15-10.00, Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, auditoriet (1.104)

Med udgangspunkt i en drøftelse af kulturens betydning for vor forståelse af “virkeligheden” vil Hans Gullestrup beskrive og uddybe kulturbegrebets kompleksitet. Derefter præsenteres og uddybes en metode til, hvordan vi kan forbedre vores ageren i det interkulturelle samfund ved at øge vores interkulturelle forståelses kvalifikationer.
Venlig hilsen
Susanne

 

 

Udskiftning af Office-pakken i it-lokalerne

oktober 29, 2010 by

Kære studerende!

Nogle studerende har udtrykt ønske om, at vi skiftede Office 2003 pakken til Office 2007 i it-lokalerne inden eksamen. Det har Barbara nu gjort, så I skal være opmærksomme på, at programmerne (bl.a. Word) fremover ser anderledes ud. De fleste af jer kender måske Office 2007 fra jeres bærbare, så vi regner ikke med, at det vil skabe problemer. Men hvis I ikke kender den nye Word-version, bør I afprøve den i et af it-lokalerne, før I skal til skriftlige eksaminer. Ændringen får også lidt betydning for jeres kursus i it-værktøjer, men det vil Ulrik fortælle jer om.

Venlig hilsen

Susanne Hald

Slides fra Peter Herviks gæsteforelæsning

oktober 28, 2010 by

Kære 1. semester!

Hermed slides fra Peter Herviks gæsteforelæsning “Kultur som forskellighed, årsag og fjende“.

Studienævnet har brug for dig!

oktober 19, 2010 by

Ønsker du indsigt og medbestemmelse i dit studie og et par ekstra linjer skrevet på CV’et, så er studienævnet for SIV måske lige noget for dig!

Hvad er et studienævn?

Studienævnet for International Virksomhedskommunikation er det valgte organ, som godkender uddannelsens undervisningsplaner, udarbejder forslag til studieordninger og behandler forskellige ansøgninger mv. Endvidere udtaler studienævnet sig om forslag til nye uddannelsesbekendtgørelser og generelle regler for eksamen, karaktergivning og undervisning samt om forhold i øvrigt, der vedrører undervisningen inden for nævnets område. Studienævnet behandler desuden sager om dispensation fra uddannelsesbekendtgørelser og studieordninger.

Din rolle i studienævnet?

I studienævnet vil du sammen med et nogle andre medstuderende fremstå som repræsentant for de studerende. Du vil opnå kendskab til studiet fra andre dimensioner og du vil have mulighed for at sætte præg på de emner og beslutninger, som vil blive aktuelle på studienævnsmøderne.

Du kan forvente at skulle deltage i ca. 5-6 møder om året, hvilket svarer til ca. hver anden måned.

Funktionsperiode: 1. februar 2011 – 31. januar 2012.

Opstillingsfrist: Tirsdag d. 26. oktober.

Hvad skal jeg gøre for at komme i betragtning?

Seneste frist for at stille op til valg til studienævnet er d. 26. oktober. Man skal hurtigst muligt henvende sig til undertegnede, hvorefter man vil blive skrevet op til valg. Hvorvidt man er kommet i betragtning, vil blive offentliggjort på følgende link: http://aauvalg.aau.dk/valgord/resultat og der vil blive rettet henvendelse til dig.

Hvis der måtte opstå nogle spørgsmål i forbindelse med ovenstående, kontakt da endelig undertegnede!

Med venlig hilsen

Kathrine Frost Eriksen

Studievejleder ved Sprog og International Virksomhedskommunikation
E-mail: studvejl-siv@hum.aau.dk

oktober 7, 2010 by

Nedenstående lokaler kan reserveres til møde med jeres vejledere:

3.228, 3.230, 3.250, 3.252, 3.254, 2.108, 2.110, 2.112, 2.114, 2.118, 2.120, 1.110, 1.112, 1.114

Reservering sker via skemaerne der hænger ved lokalerne! NB! Der kan fortrinsvis reserveres til vejledning. Dog kan lokalerne bruges som grupperum i det omfang, de måtte stå ledige.

Hilsen Birthe

Velkommen til SIV 1. semester bloggen

august 10, 2010 by

Her kan du skrive indlæg, komme med spørgsmål, forslag osv. Hvis du har spørgsmål, skal du skrive dem som  kommentar til siden “Spørgsmål til 1. semester”. Hvis du har spørgsmål, som du ikke vil have andre til at se, kan du sende dem pr. mail til mig eller til din studiesekretær, Karina Kristiansen (se SIV’s hjemmeside med mailadresser på studiesekretærer og koordinatorer). Bloggen kan læses af alle, men jeg opfordrer til, at det kun er SIV-studerende, som skriver her.

Mange hilsner

Aase Voldgaard Larsen, 1. semesterkoordinator

Tilmelding til bookingsystem til gruppearbejdspladser

oktober 29, 2009 by

Kære 1. semester!

Det Humanistiske Fakultet har indført et nyt booking-system til grupperum og de nye gruppearbejdspladser, som er ved at blive installeret i de store undervisningslokaler. Bookingsystemet fungerer på følgende måde:

Hver enkelt gruppe har én fælles bookingadgang.

For at få adgang til systemet skal gruppen aflevere følgende information til jeres studiesekretær, Karina:

  1. navne på gruppens medlemmer (udfyldes på formularen “Projektvejledningsformular”, som ligger på hjemmesiden her:  http://www.siv.aau.dk/studieadministration/3667839
  2. udpege et af gruppemedlemmerne som kontaktperson (den øverst anførte på projektvejledningsformularen bliver kontaktperson)
  3. en hum-e-mailadresse, som skal bruges til information om oprettelse og foretagne bookinger (anføres også på projektvejledningsformularen).

Sekretæren vil derefter oprette gruppen i systemet, således at booking vil kunne begynde.

Når en gruppe er oprettet, vil der automatisk blive sendt en e-mail til den oplyste mail adresse med password og brugernavn. Det er altså ikke sekretæren, der giver denne besked til gruppen.

  • Gruppen kan booke maksimalt 4 enheder af gangen
  • Hver enhed er af 4 timers varighed
  • Der kan bookes hverdage i tidsrummene 8-12, 12-16, 16-20
  • Når tidsrummet for den første enhed er udløbet, fornys retten til at booke endnu en gang
  • Når en gruppe booker, så vil der på skærmen komme besked om, hvilket betjentkontor man eventuelt skal henvende sig til for at få adgang med nøglekortet (hvis man booker i andre bygninger)
  • Har gruppen booket en tid, som den alligevel ikke får brug for, så bedes den slettet, så andre grupper kan komme til.

De individuelle grupperum er til rådighed snarest muligt. De omdannede seminarlokaler vil blive tilføjet løbende. Således udvides antallet af gruppearbejdspladser i sidste del af semestret op mod projektaflevering.

Venlig hilsen

Susanne